Databehandleraftale

Sidst opdateret: 30.01.2026

Indholdsfortegnelse

Denne databehandleraftale (“aftalen”) regulerer behandlingen af personoplysninger, som du (dataansvarlig) overlader til FIND:nu (databehandler) i forbindelse med levering af ydelser.

1. Parterne

Dataansvarlig:
Den kunde, der benytter ydelser fra FIND:nu og overlader personoplysninger til behandling.

Databehandler:
NytWebsted.nu, en del af FIND:nu (Tidl. Clemens Marketing)
CVR: 38002708
Sophienlund 41, 3400 Hillerød
Telefon: +45 60 59 58 90
E-mail: hej@nytwebsted.dk
Websted: https://nytwebsted.dk

2. Formål og behandlingens karakter

Vi behandler personoplysninger udelukkende med det formål at levere de aftalte ydelser, som kan inkludere:

  • Drift og udvikling af hjemmesider

  • Opsætning af kontaktformularer og nyhedsbrevssystemer

  • Teknisk support og administration

  • Markedsføring (SEO, annoncering, nyhedsbreve)

  • Integration med tredjeparts tjenester (fx e-mailplatforme, analyseværktøjer)

Behandlingen sker alene efter instruks fra den dataansvarlige og i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder GDPR. Behandlingen omfatter typisk følgende kategorier af personoplysninger: navn, e-mail, telefonnummer og IP-adresse.

3. Underdatabehandlere

Vi anvender følgende underdatabehandlere i det omfang, det er nødvendigt for at levere de aftalte ydelser:

  • Hostingudbydere (f.eks. SiteGround, Simply)

  • Nyhedsbrevssystem (f.eks. MailerLite)

  • Analyseværktøjer (f.eks. Plausible Analytics, Google Analytics, Google ads)

  • Freelancere og samarbejdspartnere (som arbejder under vores ansvar)

  • Filopbevaring: Google Drive, OneDrive

  • E-mail og dokumenter: Microsoft 365

Der indgås skriftlige databehandleraftaler med alle underdatabehandlere, som sikrer databeskyttelse i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder GDPR. Vi evaluerer og opdaterer løbende listen over underdatabehandlere for at sikre overensstemmelse med kravene i GDPR

4. Sikkerhed

Vi har implementeret passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at beskytte personoplysninger mod uautoriseret adgang, tab, ændring eller misbrug. Disse foranstaltninger opdateres løbende i takt med teknologiske og lovgivningsmæssige ændringer for at sikre fortsat overholdelse af gældende krav til datasikkerhed.

5. Databehandlerens forpligtelser

Vi forpligter os til at:

  • Behandle personoplysninger fortroligt og udelukkende efter instruks fra den dataansvarlige.
  • Underrette den dataansvarlige om eventuelle brud på datasikkerheden uden unødig forsinkelse og senest inden for 24 timer efter opdagelsen af bruddet.
  • Yde bistand til den dataansvarlige i forbindelse med forespørgsler om indsigt, rettelse, sletning eller dataportabilitet.
  • Slette eller returnere alle personoplysninger til den dataansvarlige ved samarbejdets ophør, medmindre lovgivningen kræver længere opbevaring.
  • Dokumentere alle databehandlingsaktiviteter og stille dokumentationen til rådighed for den dataansvarlige på anmodning.

6. Den dataansvarliges ansvar

Du som kunde og dataansvarlig er ansvarlig for at:

  • Have indsamlet de personoplysninger, du overlader til os, på lovlig vis og i overensstemmelse med gældende lovgivning.
  • Informere dine brugere om, hvordan deres personoplysninger behandles, herunder formål, lovhjemmel og deres rettigheder.
  • Instruere os korrekt med hensyn til formål og lovhjemmel for behandlingen af personoplysninger.
  • Informere os om eventuelle ændringer i formål eller lovhjemmel for databehandlingen.

7. Overførsel til tredjelande

Vi overfører som udgangspunkt ikke personoplysninger til lande uden for EU/EØS. Hvis en sådan overførsel alligevel skulle finde sted (for eksempel via e-mailtjenester eller andre tredjepartstjenester), sikrer vi, at overførslen lever op til kravene i GDPR, herunder ved brug af Standard Contractual Clauses (SCC) eller andre egnede garantier for et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau.

8. Varighed og ophør

Denne aftale gælder, så længe vi behandler personoplysninger på vegne af den dataansvarlige. Ved samarbejdets ophør slettes eller returneres alle personoplysninger til den dataansvarlige inden for 30 dage, medmindre lovgivningen kræver længere opbevaring.

9. Kontakt og spørgsmål

Har du spørgsmål til denne aftale eller ønsker du at udøve dine rettigheder i forbindelse med behandlingen af personoplysninger, kan du kontakte os via:

E-mail: hej@findnu.dk
Telefon: +45 60 59 58 90